Kontrakt med en hat
Jeg så ham som en hat, der svævede gennem luften. Resten var et sted derunder, jeg ved det, men jeg så det ikke. Kun hatten trådte frem, alt under var som forsvundet i dens skygge. Hattens blik fandt mig hurtigt, og den flød over og satte sig på café stolen overfor mig. Jeg vidste da, at jeg ikke skulle handle med ham, men der et eller andet ved den hat, der bare hang i luften.
Hans første ord var: “Jeg er sikker pÃ¥ jeg kan fÃ¥ dig til at strÃ¥le som en glorie.” MÃ¥ske var det der jeg skulle have gÃ¥et, men tilbudet lød for spænende. “Det siges at de servere velsignet øl her. Den skulle smage himmelsk” Han forsatte næste uden pause. Det lød ikke som om opholdet var for at trække vejret, mere for at jeg skulle fÃ¥ tid til at sluge sætningerne.
“Er du ikke en engel og henter mig en?” Der var et smil under hatten. Jeg kunne ikke se det, for nÃ¥r jeg sÃ¥ pÃ¥ ham, var der ikke andet end hatten, selv smillet forsvandt under den. Lokalet havde virket lyst engang før han trÃ¥dte ind, men nu virkede der kun til at være den mørke hat han bar pÃ¥ sit hoved.
Et ja ville betyde en accept af den aftale han endnu ikke havde givet mig betingelserne af. Et nej ville betyde at jeg aldrig fandt ud af, hvad han havde imod englen og hvorfor den skulle dø. Så jeg rejste mig uden et ord og hentede ham en øl. Temptation stod der på etiketten, jeg tænkte det var passende.
“Det er næsten som om du er guds egen skabning,” var hans tak da jeg igen satte mig. Igen spøgte det drilske smil i underkanten af mit synsfelt. “MÃ¥ske vil du en dag møde skaberen selv.” Det var noget fordækt i løftet, som om han viste at han aldrig ville komme til at indfri det. “SÃ¥ tager han dig nok med ind i Edens have.” Ordene blev nærmest spyttet ud, han havde svært ved at holde latteren tilbage.
Det antydede grin forsvandt sÃ¥ hurtigt igen, at jeg blev i tvivl om det overhovedet havde været der. Hatten svævede igen roligt i luften. “Der er ikke længere nogen i haven, der spiser af kundskabens træ, porten er lukket og lÃ¥st.” Han rejste sig og vippede pÃ¥ hatten som farvel, hans øl var drukket ud, og vi havde afsluttet vores handel.
Det var egentlig en simpel kontrakt. Jeg skulle dræbe en engel, der havde mistet sine vinger og glorie. Den havde være fanget, men i et bur, der ikke kunne holde den. Min belønning var at møde Moderen, min moder, Sommeren der skabte mig. Men det var ikke det der fik mig til at gøre det. Engleblod skulle smage fantastisk, duften være berusende og følelsen på huden fortryllende. Det var en fristelse, der ikke var til at stå for.