Den leende skarabæ
Jeg kom en gang forbi en skarabæ. Den rullede afsted med sin store kugle lort, og skraldgrinede så vingerne flagrede. Jeg vidste ikke at der kunne være så stort en latter i så lille et dyr. Den dirrede af en fryd, der var meget større end hvad dens lille krop kunne indeholde.
Latteren tænde urvreden i mig. Jeg ville vide hvad fanden den havde at grine af, som den trillede den varme lort hen over jorden. Hvad der var så satans sjovt ved det. Om den synes at det hele var en stor vittighed.
Men jeg vidste at jeg ikke ville få noget svar. Så jeg spiste den i stedet. Den grinede hele vejen ned igennem halsen på mig, og i min mave. Der hører jeg stadig dens latter.